Parterapi

Parterapi & relationsterapi

Kan være for ...

  • mennesker, som har en relationel udfordring med et andet menneske: Familiemedlem, kæreste, en kollega eller andet
  • par, som ønsker et relationelt forebyggende udviklingsforløb. De har det godt sammen og som ønsker fortsat udvikling
  • par, som har nogle ubevidste relationelle mønstre og vaner, som bliver ved med at give bøvl i forholdet.

HjerteDialog parterapi er normalt et hjertevarmende, konstruktivt, konfliktnedtrappende, udviklende forløb, med fokus på at få ubevidste mønstre til overfladen, få spejlet uheldige kommunikative mønstre og øve ligeværdig dialog og hjertekommunikation.
Ofte fungerer et parterapeutisk forløb godt med et sideløbende individuelt terapeutisk forløb.

Et parterapeutisk forløb i HjerteDialog drejer sig aldrig om at påvise hvem som har ret, hvem som burde skamme sig eller hvorvidt forholdet vil overleve eller ej, men mere om virkelig at lære at forstå sig selv bedre, forstå den anden og lære at stå ved egne følelser, behov og ønsker - og måske blive en ligeværdig medspiller for den anden i stedet for modspiller.