Knud Thorbjørn Hansen

Psykoterapeut · Supervisor · Underviser · Menneske
Jeg er født i 1963, far til fire, og har en bred, international baggrund. Mit arbejde bygger på et dybt engagement i menneskers udvikling – både individuelt og i fællesskaber. Jeg tror på, at alle mennesker har adgang til en indre kilde af livskraft og visdom. Min opgave er at støtte dig i at få kontakt til den.
Hjertedialog og indre ild
Gennem mit arbejde hjælper jeg mennesker med at:
- lytte til hjertets sprog
- tænde en indre ild og skaberkraft
- udvikle modstandskraft, selvværd og relationel styrke
- skabe balance i krop, sind og sjæl og
- genfinde håb, handlekraft og kærlighed.
Jeg brænder for Hjertedialog – en måde at møde livet og hinanden på med dybere tilstedeværelse, ærlighed og kontakt.
Mit menneskesyn og tilgang
Jeg arbejder med et helhedsorienteret og åndsforankret menneskesyn. Min terapeutiske tilgang er:
- autentisk og anerkendende
- integrativ og kreativ
- undrende og nænsom.
Jeg møder dig som et helt menneske – med krop, sjæl og ånd – og ser symptomer som meningsfulde udtryk for indre ubalance. Terapi er for mig en proces, hvor du får realiseret et dybfølt ønske. Sammen bevidstgør vi det ubevidste, og skaber rum til at hele det, som forhindrer dig i at opnå dit ønske.
Ofte kan det være gamle traumer, smerte, lavt selvværd og fastlåste mønstre.
Hvad jeg tilbyder
Du kan møde mig i forskellige sammenhænge, alt efter hvad du søger:
- individuel terapi – samtaler med fokus på personlig udvikling, kriser, traumer, afhængighed, relationer, livsretning m.m.
- parterapi og gruppeterapi
- undervisning for psykoterapeutstuderende og fagfolk
- misbrugsbehandling – specialiseret viden og terapeutisk støtte
- supervision – for medarbejdere og ledere i social- og behandlingsfaglige sammenhænge.
Nuværende funktioner
Jeg er aktiv i følgende roller:
- privatpraktiserende REG. Psykoterapeut i HjerteDialog huset
- underviser på psykoterapeut uddannelsesstedet: Tobias Skolen (bl.a. i misbrug/afhængighed, psykopatologi, neuropatologi)
- misbrugsterapeut og psykologisk debriefer m.m. i Blå Kors regi og som
- supervisor for institutioner og på specialpædagogiske projekter.
Erfaring siden 1986
Jeg har siden midten af 80’erne arbejdet med:
- facilitering af gruppeprocesser
- undervisning og pædagogisk udvikling
- ledelse og organisationsudvikling
- medmenneskelig relationsarbejde
- dialog, konfliktløsning og bæredygtighed
Siden 1993 har mit fokus især været det psykiatriske område, og siden 2013 har jeg specialiseret mig i misbrugsbehandling, dobbeltdiagnoser og traumebehandling..
Uddannelse og faglig baggrund
Min faglige ballast er både bred og dyb – her et udpluk af uddannelser og kurser:
Psykoterapeutisk og pædagogisk baggrund
Certificeret REG. Psykoterapeut (FaDP)
Integrativ Somatisk Traumeterapeut, Tobias-Skolen
Spirituel Integrativ Krops- og Psykoterapeut, Tobias-Skolen, 2018.
Socialpædagog med speciale i misbrug, VIA University College
Underviser i kreativ læring, Sydafrika
Uddannet i karmisk læring, Tyskland
Mentoruddannelse, Aarhus Kommune
Anden faglig udvikling
Klangmassør (Peter Hess, Nordlys-certificeret)
Aktionsforskningsuddannelse (FaDP)
NADA øre-akupunktør
Tidligere lægestuderende og har taget en række FaDL-kurser
BA og Master i Business Communication (WS Business University)
Socialøkologisk uddannelse (SEA, Sverige)
Facilitator- og coach-uddannelser i bl.a. Sydafrika og Canada
Derudover har jeg deltaget i en række kurser og undervisning i:
Kommunikation/dialog/debat, ledelse og personlig udvikling
Misbrug, dobbeltdiagnoser og traumearbejde
Energiarbejde, geobiologi og homøopati
Åndedrætsterapi, meditation og psykofarmaka-udtrapning.