Etisk regelsæt

Jeg og min virksomhed HjerteDialog v. Knud Thorbjørn Hansen (Cvr. 16697796, etableret 25. januar 1993) følger som minimum:
Foreningen af Danske Psykoterapeuters (FaDP) etiske retningslinjer, samt
FaDP's regelsæt for god klinisk praksis (GCP)

Herudover har jeg et overliggende terapeutisk og etisk regelsæt, inspireret af den oprindelige Hippokratiske Ed.

HippocraticOath

Herudover har jeg et overliggende terapeutisk og etisk regelsæt, inspireret af den oprindelige Hippokratiske Ed.
Som terapeut lover jeg højt og helligt, at jeg vil:

  1. Vise barmhjertighed og aldrig gøre skade.
  2. Møde mennesker i min varetægt med oprigtighed, medfølelse og indre ro.
  3. Tale sandt og tage tydeligt afstand fra vold, tortur, udnyttelse og løgne – og ikke tolerere mobning eller uretfærdig kritik. Jeg vil forsvare kollegaer mod uretfærdige angreb.
  4. Beskytte og støtte de syge, de fattige og dem, der ikke selv kan tale deres sag.
  5. Være tavs, når tavshed er nødvendig – og værne om den hellige fortrolighed mellem terapeut og klient.
  6. Tale sandheden og være vedholdende i mit virke. Jeg vil være autentisk i relationen til mine klienter og handle med integritet i mødet med andre fagpersoner.
  7. Udvise respekt og ære integriteten hos de mennesker, jeg arbejder med. Jeg vil aldrig overskride fysiske grænser og vil skabe et trygt, tillidsfuldt og helende rum.
  8. Søge visdom gennem regelmæssig selvrefleksion, lære mine egne evner og begrænsninger at kende og fortsat udvide min faglige viden. Jeg holder min faglige kunnen på højeste niveau for at sikre professionel standard.
  9. Udvise ydmyghed og bede om hjælp, når jeg har brug for det. Jeg anerkender, når jeg ikke ved noget, og tilbyder kun de ydelser, jeg er kvalificeret og trænet til.
  10. Handle med mod og generøsitet og stræbe efter, at min tilstedeværelse i verden bidrager til heling og kærlig forandring.
  11. Tage vare på mig selv – så jeg kan tage vare på andre.
  12. Fremme heling og trivsel hos mine klienter og altid sætte deres behov før mine egne.
  13. Have tillid til helbredelsens mirakler og handle i overensstemmelse med: "... ikke min vilje – men din ske".
  14. Undlade enhver adfærd, der kan skade det omdømme eller de etiske standarder for de organisationer, jeg repræsenterer.

Knud Thorbjørn Hansen