Hvis jeg ...
Hvis jeg accepterer dig og behandler dig ud fra
din nuværende adfærd, følelser og tankemønstre
og ikke sanser din virkelige smerte og længsel,
så vil jeg gøre din tilstand værre!
Hvis jeg ydmygt og undrende undersøger
– sammen med dig,
din fortid og hvor du er lige nu i livet,
så er der mulighed for at forstå og støtte dig på din livsrejse.
Hvis jeg kan skabe et trygt, fredfyldt og anerkendende miljø
og vi sammen fordyber os
og sanser ind i din åndsviljesimpuls,
så vil vi måske opdage din livsretning og få tændt din livsgnist.
Hvis jeg møder din virkelige længsel og smerte
og ser mennesket bag,
og møder dig som det menneske, du er i stand til at blive,
så hjælper jeg dig med at blive lige netop det menneske!