Jo større pres og stress – jo mindre fokus/tid/energi til reflektion, og jo større er chancen for at vi skal lære "the hard way".
Vi lever i en turbulent tid og Prof. Mattias Desmet har specielt de senere år påpeget at vi lever i en tid, hvor “mass formation” gør det muligt at samfund og store grupper af mennesker bliver meget sårbare og påvirkelige af ydre faktorer, p.g.a.:
1. manglende social forbundethed/isolation/ensomhed
2. oplevelse af dyb meningsløshed
3. højt niveau af “fritflydende” angst
4. høje niveauer af “fritflydende” frustration og vrede
Hvordan kan vi iværksætte et nødvendigt paradigme skift?
Når dagen først er omme og trætheden begynder at melde sig – er det ofte for sent! Fjernsynet bliver måske tændt, uden mulighed for at få ens eget liv bliver genudsendt og sløvheden, ligegyldigheden og frygten sniger sig måske ind.
Hvordan kan vi bevæge os fra det kendte ydre til det ikke så vante indre?
At analysere i stilhed og reflektere i enerum – over sig selv, sine handlinger og resultater - ser mange som en absolut nødvendighed, for at kunne nå ind til den ikke- synlige del. Men hvor mange kan/vil afsætte mere end 1 time om dagen til det? Hvor mange af os afsætter ved viljenskraft tid til egenomsorg, hvor vi skaber et bevidst ånderum og tid til en uforstyrret pause og fred i løbet af en travl dag?
Går vi f.eks. en tur i skoven, ser vi sjældent ræven, som normalt er meget menneskesky – men vi kan høre på de skræppende fugle, at den lusker rundt et eller andet sted derinde!
Vi kan benytte det samme princip i forhold til vores udvikling som menneske og dermed vort forhold til andre mennesker. Hver eneste samtale, hver eneste diskussion, hver eneste menneskemøde vi har, rummer en unik mulighed for at få et magisk spejl sat foran vores ansigt, hvorigennem vi kan se og høre os selv – set med andres øjne og øre!
Betragter vi os selv i forskellige situationer – ved at lytte og reflektere hele dagen – og i forhold til vores daglige "Gyldne udviklingsområde", så åbner al menneskelig "berøring" en mulighed for os! I stedet for at se enkelte mennesker som en irritationsfaktor, kan alle vi møder på livets vej blive et "spejlende redskab" – vores nødvendige samarbejdspartnere!
Vi har valget. Vi kan betragte en oplevelse som dybt uretfærdig, forkastelig eller tage det som et tegn på at vi har opdaget et nyt udviklingsområde.
Ét menneske kan ændre en fastlåst "skyttegravskrig" – men der skal to parter til et sammenstød!
Den 29. sept. blev ærkeenglen Michael fejret mange steder i verden, også som repræsentation for behovet for vækkelse af menneskets indre initiativkræfter og tilhørende mod, vilje og kamp for det gode.
Hvis vi lader os påvirke af forårets og sommerens spirende “livsprocesser”, kan vi også have tendens til at lade os styre af efterårets og vinterens mørke og “dødsprocesser”.
Måske er den tid vi går i møde nu, netop en unik mulighed for en indre opvågnen, at finde frygtløsheden og handlekraften i os selv.
Må mit skriv, bringe dig inspiration.
04.10.2022
Knud Thorbjørn Hansen