De fleste kender til Titanic's forlis. Lige pludselig var isbjerget der og det "synkefrie" skib sank, som Nostradamus havde forudsagt!
Der var mange årsager til den hjerteskærende begivenhed. Èn af dem var at der kun blev navigeret efter, hvad der var forventet – og ikke efter det endnu ikke kendte og delvist ikke-synlige. Faktum er, at kun 1/10 af et isbjerg stikker op over overfladen og dermed er synligt for den sejlende!
Hvis vi sammenligner et isbjerg med os selv, så svarer toppen af isbjerget til vores adfærdsmønster, handlinger, påklædning m.m. alt sammen synligt med vore fysiske øjne. I virkeligheden er det den resterende 9/10 del som er mest interessant. Her finder vi de bagved liggende motivations- og handlingsmønstre, der er medvirkende til at vi handler og føler som vi gør.
D.v.s. hvis vi virkelig ønsker at forstå og ændre noget og ikke kun symptom-behandle, så er det den ikke-synlige del vi skal rette vor opmærksomhed mod! Hvordan gør vi det?
At analysere i stilhed og reflektere i enerum – over sig selv, sine handlinger og resultater er en absolut nødvendighed, når vi vil nå ind til den ikke-synlige del. Men hvor mange kan/vil afsætte mere end 1 time om dagen til det? Når dagen først er omme og trætheden begynder at melde sig – er det ofte for sent!
Samtidig har vi nogle helt basale behov, som også er tidskrævende:
Søvn (1/3 af tiden)
Arbejde (1/3 tiden)
Transport, kulturelt og personligt (den sidste 1/3)
Tidspresset er stort og jo større pres – jo mindre tid/energi til reflektion, og jo større er chancen for at vi skal lære "the hard way".
Der er også en anden måde! Går vi f.eks. en tur i skoven, ser vi sjældent ræven, som normalt er meget menneskesky, men vi kan høre på de skræppende fugle, at den lusker rundt et eller andet sted derinde! Vi kan benytte det samme princip i forhold til vor udvikling som menneske og dermed vort forhold til andre mennesker. Hver eneste samtale, hver eneste diskussion, hver eneste menneskemøde vi har, rummer en unik mulighed for at få et magisk spejl sat foran vort ansigt – hvor igennem vi kan se og høre os selv – set med andres øjne og øre! Betragter vi os selv i forskellige situationer – ved at lytte og reflektere hele dagen – og i forhold til vore daglige "Gyldne udviklingsområde", så åbner al menneskelig "berøring" en mulighed for os! Vi har valget – vi kan betragte en oplevelse som dyb uretfærdig eller tage det som et tegn på et nyt udviklingsområde. Ét menneske kan ændre en fastlåst "skyttegravskrig" – men der skal to parter til et sammenstød! I stedet for at se enkelte mennesker som en irritationsfaktor, kan alle vi møder blive et "spejlende redskab" – vores nødvendige samarbejdspartnere!
Når vi søger det positiv I alt, der sker omkring os, så kan en magisk udvikling begynde at finde sted. Når vi søger den guddommelige gode kerne i de mennesker, som vi møder på vor vej – når vi søger det smukke, det gode og det ædle i andre – da begynder livet at forme sig på en helt ny forunderlig måde. I et rum, hvor vi giver og lærer, og dermed modtager – mere end vi kunne have forestillet os I vor vildeste fantasi.
Knud Thorbjørn Hansen