Lærings- og udviklingsorienteret workshop
Formål
❤️ Alle deltagere får nye indsigter i den svære kærlighedsrelation, sig selv og sine relationelle mønstre
❤️ Alle deltagere får nye værktøjer til at arbejde bevidst med nære og svære relationer
❤️ Alle deltager kan gå nye tider og nye relationer i møde på en ny måde.
Kort beskrivelse
Foredrag & introduktion til temaet: Den svære kærlighedsrelation og årsagerne, vejen fra individ og “jeg” til “vi”, dramatrekanten (indre & ydre), relationelle kompetencer, følelseshåndtering, hjertedialog, konflikttrappen og de fire temperament og andet relationelt relevant.
Det hele vil også blive forsøgt belyst ud fra et åndsvidenskabeligt perspektiv.
Dag 1 & 2: Vi vil arbejde med vejen fra individ til fællesskab, vi vil arbejde kreativt med den svære kærlighedsrelation – og vejen fra det relationelle drama til en dynamisk dans.
Vi vil arbejde gruppedynamisk så hver deltager bliver helt bevidst om sig selv og egne relationsmønstre og kompetencer. Herefter vil det være muligt at arbejde konkret med disse indsigter i forhold til nuværende/kommende kærlighedsrelationer. Konkrete relationelle værktøjer vil blive afprøvet.
Det bliver en omsorgsfuld, dynamisk, kreativt forløb, hvor der er plads til alle – uanset baggrund, såringer og traumatiske relationelle oplevelser.
Tid & Sted
Klinikfællesskabet Relationsterapeuterne: St. Sct. Hans Gade 8B, 1.sal th., 8800 Viborg
Dag 1: Fredag d. 5. januar 2023, kl. 17:00 - 21:00 (opstart)
Dag 2: Lørdag d. 6.januar 2023, kl. 09:30 - 17:30 (workshop - dag 1)
Dag 3: Søndag d. 7. januar 2023, kl. 09:30 - 16:30 (workshop - dag 2)
Obs.: Indlagt løbende pauser + 1 times spisepause.
Pris
For 1.dag: kr. 400,- og For alle 3 dage: kr. 2.700,-
I prisen indgår alle materialer, samt kaffe/te/vand og lidt økologiske nødder/tørret frugt og frisk frugt i løbet af dagen.
Rabatmuligheder, afbudsbetingelser o.a. - tjek her.
Praktisk
- Der et køleskabsplads til opbevaring af egen madpakke og drikkevarer. Alternativt er der flere gode spisesteder i kort gåafstand fra vort sted.
- Medbring tøfler/varme sokker/hjemmesko – vi har “skofri” zone.
- Overnatningsmuligheder er der mange af i Viborg. Flere klienter har haft gode erfaringer med klosterpensionen.dk - tlf.: 21 45 56 54 - få meter fra klinikfællesskabet.